Disse betingelser regulerer samarbejdet mellem Djurslands Træfældning og kunden og gælder for alle leverede ydelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1. Generelle oplysninger
Djurslands Træfældning
Fløjstrupkærvej 17
8960 Randers SØ
CVR: 44397064
Tlf.: 60 46 34 66
Mail: ah@djurstrae.dk
2. Ydelser og ydelsernes omfang
Djurslands Træfældning udfører træfældning, topkapning, beskæring, hækklipning samt rådgivning vedr. træpleje og risikotræer m.v. Alle vores services er præsenteret her. Gennem udvalgte samarbejdspartnere tilbydes desuden bortkørsel af grenaffald, fældning med kran m.m.
Ydelsernes omfang og leveringstidspunkt er beskrevet i den indgåede aftale (Tilbud) eller anden korrespondance.
3. Tilbud og priser
Alle priser er i DKK og inkl. moms.
3.1 Tilbuds gyldighed
Tilbud gives enten som fastpris eller timepris og er gyldige i 30 dage. Accepteres tilbuddet ikke inden for denne periode, bortfalder det automatisk. Ønsker kunden at acceptere et udløbet tilbud, kan Djurslands Træfældning vælge at: 1) acceptere det på trods af fristoverskridelsen, 2) afvise det, eller 3) fremsende et nyt tilbud.
Alle tilbud fremsendes skriftligt og skal bekræftes skriftligt af kunden, før en aftale anses som indgået. Aftales der ekstraydelser, fx ekstraarbejde, betragtes disse som en særskilt aftale, som faktureres efter gældende satser, forudsat at Djurslands Træfældning accepterer dem. Ekstraydelser medfører en meromkostning i forhold til det oprindelige tilbud.
3.2 Priser
Priser, der fremgår af hjemmesiden, er vejledende og udgør ikke bindende tilbud. De skal betragtes som en opfordring til kunden om at anmode om et konkret tilbud. Der udarbejdes altid et fastpristilbud for denne type opgaver, som er bindende, såfremt kunden accepterer det inden tilbudsfristens udløb.
3.3 Ændringer under opgavens udførsel
Ændringer i arbejdets omfang eller uforudsete opgaver vil blive faktureret efter gældende satser, og kunden vil blive informeret om disse ændringer under udførslen af arbejdet.
Hvis en opgave må afbrydes eller ikke kan gennemføres som planlagt, fx pga. ustabil trætilstand, skjulte skader, manglende adgang eller lignende, forbeholder Djurslands Træfældning sig retten til at fakturere for det allerede udførte arbejde. Det gælder reelt tidsforbrug, transport og eventuelle udlæg til maskinleje eller andet nødvendigt materiel. Dette gælder også, selvom opgaven ikke færdiggøres.
3.4 Gebyr ved vagtudkald
Ved akutopgaver eller vagtudkald i tidsrummet 21.00–06.00 pålægges et gebyr på 100 % af den normale pris.
4. Betaling
Djurslands Træfældning modtager betaling via bankoverførsel.
Faktura fremsendes via email efter opgaven er udført. Faktura skal betales senest 8 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling fremsendes påmindelse. Har Djurslands Træfældning fortsat ikke modtaget sit tilgodehavende fremsendes påmindelse med rykkergebyr (100 kr.) og rente i henhold til renteloven ved for sen betaling.
5. Aflysning og ændring af aftaler
Kunden kan frit aflyse eller ændre opgaven op til 10 arbejdsdage før det aftalte tidspunkt. Ved aflysning mindre end 10 dage før opkræves 50% af prisen. Aflysning dagen før vil medføre en fakturering på 75%.
Aflysning skal ske skriftligt og direkte til Allan på mail ah@djurstrae.dk eller SMS til 60 46 34 66.
Udskydning pga. vejrforhold samt force majeure jf. afsnit 9 kan ske uden omkostning.
5.1 Fortrydelsesret ved bestilling af ydelser
Ved bestilling af træfældning, beskæring, hækklipning og lignende ydelser fra Djurslands Træfældning accepterer kunden, at arbejdet kan igangsættes inden udløbet af den lovpligtige fortrydelsesfrist på 14 dage. Herved bortfalder fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 2.
Arbejdet påbegyndes dog ikke, før kunden har givet udtrykkeligt samtykke til, at ydelserne må udføres inden udløbet af fortrydelsesfristen, og har anerkendt, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
6. Udskydelse grundet sygdom
Djurslands Træfældning tilstræber at gennemføre alle opgaver som aftalt. Da størstedelen af vores opgaver kræver tilstedeværelse af to personer, kan sygdom dog medføre behov for udskydelse, såfremt det med kort varsel ikke er muligt at finde kvalificeret erstatning. I sådanne tilfælde vil kunden blive orienteret hurtigst muligt, og opgaven genplanlægges uden meromkostninger for kunden. Kunden er ikke berettiget til kompensation ved udskydelse forårsaget af sygdom eller andre forhold uden for Djurslands Træfældnings kontrol.
7. Ansvar ved forsinkelse
Djurslands Træfældning vil informere kunden så snart en forsinkelse forventes og tage skridt til at minimere gener. I tilfælde af akutte opgaver, såsom stormskader samt potentielt farlige træer m.v., forbeholder Djurslands Træfældning sig retten til at prioritere disse opgaver. Dette kan resultere i, at ikke-akutte opgaver må udskydes.
Kunden vil ikke have ret til erstatning ved forsinkelse forårsaget af akutte opgaver samt forhold uden for virksomhedens kontrol eller forsinkelser grundet uforudsete forhold, herunder force majeure (se afsnit 9). Kunden holdes løbende orienteret.
8. Ansvar og forsikring
Djurslands Træfældning sikrer et højt sikkerhedsniveau i alle opgaver. Skulle der mod forventning opstå skade, har Djurslands Træfældning en ansvarsforsikring, der dækker skader, som opstår direkte under arbejdet (op til DKK 1 mio.) eller efterfølgende (op til DKK 10 mio.)
9. Kundens forpligtelser
Kunden skal sikre, at arbejdsområdet er tilgængeligt og ryddet. Eventuelle særlige betingelser vil fremgå af tilbuddet eller anden korrespondance.
Er arbejdsområdet ikke er tilgængeligt på det aftalte tidspunkt, fx fordi låsning, adgang eller forberedelse ikke er klargjort som aftalt, forbeholder Djurslands Træfældning sig retten til at fakturere ventetid efter gældende timepris. Dette gælder også, hvis opgaven må udskydes som følge af manglende adgang eller nødvendig tilstedeværelse fra kunden eller dennes repræsentant. Er adgangen spærret, kan der desuden faktureres for forgæves kørsel, såfremt kunden ikke kan skabe adgang inden for rimelig tid.
Såfremt der er anlagt kanttråd eller lignende til robotplæneklipper, er det kundens ansvar at oplyse om dette, så der kan tages højde for det under arbejdets udførsel. Det gælder også ved andre nedgravede installationer, fx kabler, rør eller lignende. Såfremt disse forhold ikke oplyses, er det kundens risiko, hvis der sker skader på kanttråd, tekniske installationer eller andet underjordisk materiel.
9.1 Arbejde i skel og naboforhold
Kunden er ansvarlig for at sikre, at der foreligger lovlig ret til at fælde, beskære eller på anden måde håndtere beplantning, der grænser op til naboarealer eller står i skel. Djurslands Træfældning kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle uenigheder eller konflikter mellem kunden og tredjepart, herunder naboer.
Såfremt der ønskes udført arbejde i skel, eller på beplantning, der potentielt er fælles eller står på anden mands grund, er det kundens ansvar at indhente accept fra relevante parter. Djurslands Træfældning forbeholder sig retten til at kræve skriftlig dokumentation for en sådan aftale, hvis der opstår tvivl.
10. Force majeure
Virksomheden er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftaler som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder men ikke begrænset til vejret, sygdom, strejker, naturkatastrofer, krig m.v.
I tilfælde af pludselig opstået uvejr, vil opgaver i højden stoppes og først genoptages en efterfølgende dag. Det gælder bl.a. (men er ikke begrænset til) storm, lyn m.v. Arbejdsområdet forlades dog først, når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
11. Garanti, reklamation og tvister
Djurslands Træfældning yder ingen specifik garanti, men alt arbejde udføres med fokus på høj faglighed og i overensstemmelse med branchens standarder.
Hvis kunden ikke er tilfreds med det udførte arbejde, opfordrer vi til, at der rettes henvendelse hurtigst muligt, dog inden for 14 dage fra arbejdets afslutning, så eventuelle udfordringer kan håndteres og løses i dialog. Reklamationer skal fremsættes skriftligt til ah@djurstrae.dk.
Reklamationer, der skyldes forhold uden for Djurslands Træfældnings kontrol, fx vind, vejr eller vækstforhold efter fældning eller beskæring, er ikke omfattet.
I tilfælde af uenighed bestræber vi os på at finde en mindelig løsning. Lykkes dette ikke, afgøres tvisten efter dansk ret.
12. Klagemuligheder
Djurslands Træfældning bestræber sig på at levere ydelser af høj kvalitet. Hvis en kunde ønsker at klage, skal klagen indgives skriftligt til ah@djurstrae.dk. Klager vil blive behandlet hurtigst muligt med henblik på at finde en løsning, og der gives en tilbagemelding inden for 14 dage. Såfremt enighed ikke kan opnås, kan kunden klage til Forbrugerklagenævnet via forbrug.dk eller anvende EU’s online klageportal.
13. Databehandling
Djurslands Træfældning indsamler og opbevarer kundedata for at kunne levere aftalte ydelser. Data behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse. Se virksomhedens privatlivspolitik for nærmere information om opbevaring og behandling af personoplysninger.
14. Fotodokumentation og markedsføring
Djurslands Træfældning forbeholder sig retten til at tage fotos og video før, under og efter arbejdets udførelse som dokumentation og til internt brug.
Vi anvender desuden udvalgte billeder og optagelser i vores markedsføring, herunder på hjemmeside og sociale medier. Dette sker udelukkende med fokus på opgaven og aldrig med let genkendelige personer, private detaljer eller øvrige følsomme elementer i billedmaterialet. Ønsker kunden ikke, at billeder eller video anvendes i markedsføring, kan dette oplyses skriftligt, hvorefter det naturligvis respekteres.
—
Version 2.0, opdateret 01.06.2025


