Professionel træfældning
Træer kan være flotte og give liv i haven – men nogle gange står de bare i vejen. Måske skygger de for solen, vælter i stormvejr, eller også er de syge og udgør en risiko for bygninger eller mennesker.
Uanset hvorfor du vil have fældet et træ, sørger vi for at klare det på en måde, der er både sikker, effektiv og til mindst mulig gene for omgivelserne.
Vi vurderer altid opgaven grundigt, før vi går i gang. Er der god plads, fælder vi træet fra bunden. Er der tale om en mere besværlig placering, bruger vi topkapning eller samarbejder med kran, hvis det kræver det. På den måde kan vi styre processen hele vejen og sikre, at intet går i stykker – hverken fliser, græsplæne, carport eller nabohæk.
Når du vælger os til at stå for træfældningen, får du ikke bare et træ væk – du får en samarbejdspartner, der tænker på hele processen: Fra første besøg til sidste gren er fjernet.
Er du i tvivl om, hvordan træet bedst fjernes? Så kontakt os – vi rådgiver gerne.
Fældning af store træer
Fældning af små træer
Fældning af vanskelige træer
Træfældning fra lift
Træfældning med kran
Professionel rådgivning
Vurdering af risikotræer
Topkapning af træer
Har du brug for hjælp til træfældning? Vi står klar til at hjælpe dig!
Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud.
Fældning af store træer
Når et stort træ skal fjernes, kræver det planlægning, det rette udstyr – og ikke mindst overblik og ro. Store træer kan have en betydelig vægt og rækkevidde, og det betyder, at der ikke er plads til fejl. Især når de står tæt på bygninger, hegn eller andre udsatte områder.
Vi begynder altid med en grundig vurdering af træet og dets omgivelser. Ofte anvender vi topkapning eller sektionsfældning, hvor vi tager træet ned i mindre stykker oppefra og ned. Det gør det muligt at styre hvert snit og sikre, at intet bliver beskadiget. Har træet en kompleks placering, kan vi også bringe lift eller kran i spil – lige som vi har mulighed for at nedfire store grene til en anden, sikker placering end lige under træet.
Vi arbejder systematisk og sikkert – og vi rydder naturligvis op efter os, så du slipper for at tænke på noget bagefter.
Fældning af små træer
Selvom et træ er lille, kan det sagtens være besværligt. Mange mindre træer vokser op ad huse, hegn eller mellem bede, hvor der ikke er meget plads at arbejde på. Her handler det om at tage hensyn – både til omgivelserne og til din have. Vi klarer fældningen effektivt og sikkert – også når træet står tæt på fliser, skure eller bede.
Selve fældningen tager som regel ikke lang tid, men vi prioriterer at gøre det ordentligt. Vi fjerner grene og stammer efterfølgende, medmindre du selv ønsker at beholde noget til brænde eller kompost. Alt aftales på forhånd, så du ved, hvad du får.
Fældning af vanskelige træer
Nogle træer står bare skævt – bogstaveligt talt. Det kan være et gammelt træ, der hælder mod huset, eller et, der er vokset ind mellem skure, ledninger og hegn. I sådanne tilfælde er der ikke plads til at lave et traditionelt fældningssnit og lade træet falde frit.
Vi har specialiseret os i netop disse situationer. Her arbejder vi ofte med reb og topkapning – nogle gange kombineret med lift eller kran – hvor vi tager træet ned i mindre dele. Det giver fuld kontrol over hver bevægelse og eliminerer risikoen for skader. Vi har også mulighed for at udføre indtræk af træer, hvis de fx hælder den forkerte vej i forhold til den ønskede fælderetning.
Vi starter med at vurdere forholdene grundigt, så vi kan vælge den rigtige metode. Det handler ikke om at fælde hurtigt – men om at gøre det sikkert og med omtanke.
Fældning fra lift
Når pladsen er der, er lift en fremragende løsning – både til fældning og beskæring. En lift giver os god adgang til trækronen, så vi nemt og sikkert kan tage træet ned i mindre dele. Det er især praktisk ved højere træer, eller hvis træet fx er råddent eller på anden vis skrøbeligt.
Vi bruger lift, når vi vurderer, at det er den sikreste og mest effektive løsning – og altid med respekt for både omgivelserne og underlaget. Vi beskytter underlaget med køreplader om nødvendigt og sørger for, at arbejdet forløber trygt og roligt.
Liften gør det nemt at tilgå træer, der står på ujævnt terræn, tæt på bygninger eller hvor der er behov for præcis styring af arbejdet oppe i højden.
Fældning med kran
Nogle opgaver kræver tungere udstyr – og her er kranløsninger uundværlige. Vi samarbejder med erfarne kranførere, som kan hjælpe med at tage træer ned i store stykker og løfte dem væk uden at noget rammer jorden.
Det kan være nødvendigt, hvis træet står helt tæt op ad bygninger eller er råddent og derfor ustabilt. Ved kranassisteret fældning kan hele sektioner af træet løftes væk og lægges direkte i en vogn, hvilket også minimerer arbejdet på jorden bagefter.
Vi står for planlægning og koordinering med kran, så du slipper for at skulle hyre flere fagfolk. Du får én samlet løsning – og ét samlet ansvar.
Beskæring af træer
Træer, der beskæres regelmæssigt og korrekt, holder sig smukke og sunde i mange år. En beskæring kan give mere lys i haven, forøge frugtsætningen, fjerne døde og farlige grene samt forlænge træets levetid.
Vi udfører beskæring med respekt for træets naturlige form og vækst – og altid med det rette værktøj. Beskæring kræver forståelse for, hvor og hvordan man skærer, så træet ikke tager skade – og det kan vi hjælpe med.
Vi rådgiver dig gerne i, om en beskæring er nok – eller om træet er ved at være for gammelt, usundt eller farligt.
Vil du selv lære at beskære dine (frugt-) træer, så underviser vi dig også gerne i, hvordan du skal beskære dine træer, hvornår, hvor ofte m.v.
Professionel rådgivning
Ikke alle træer skal fældes – og nogle gange er det svært selv at vurdere, hvad der er den rigtige løsning. Derfor tilbyder vi rådgivning, hvis du er i tvivl om et træ står for tæt på huset, skygger for meget eller måske er i dårlig stand. Vi kigger på helheden: placering, sundhedstilstand, fremtidig vækst og risici. Og så fortæller vi dig ærligt, hvad vi vil anbefale. Du får et klart overblik over mulighederne – om det er fældning, beskæring eller blot løbende pleje.
Rådgivningen er selvfølgelig uforpligtende. Vi vil hellere give dig et kvalificeret råd end at sælge dig en opgave, du ikke har brug for.
Rådgivningen er baseret på det, vi kan se ved en visuel inspektion af træet fra jorden. Hvis du ønsker en mere grundig gennemgang af træet, tilbyder vi også en risikovurdering, hvor vi også undersøger træet oppefra. Ved en risikovurdering af ét eller flere træer får du en rapport over træets eller træernes tilstand samt en vurdering af, hvor længe risikovurderingen er gyldig. Læs mere om risikovurdering af træer her.


