Skip to content Skip to footer

Regler for træfældning – derfor er vi altid to personer på opgaven

Når vi rykker ud for at fælde, beskære eller topkappe træer, vil du som kunde typisk se mindst to personer fra Djurslands Træfældning på opgaven. Det er ikke tilfældigt. Det handler om sikkerhed og ansvarlighed. Særligt når der skal arbejdes oppe i trækronerne med klatring og motorsav, er der klare krav fra Arbejdstilsynet, og dem tager vi selvfølgelig alvorligt.

Vi ser og hører desværre om andre i branchen, der ikke tager arbejdsmiljøreglerne lige så alvorligt, og derfor topkapper alene uden makker eller redningsudstyr. Det kan måske se effektivt ud, men det er både ulovligt, fa hvis der kun har været én personrligt og uansvarligt over for dig som kunde.

Derfor er det også vigtigt for os at sige tingene, som de er. Når vi vælger altid at være minimum to mand på opgaver i højden, handler det ikke om at være mange – det handler om at gøre det rigtigt. Vores kunder skal vide, at vi ikke går på kompromis med regler eller liv og lemmer for at spare tid eller penge.

Reglerne kort fortalt

Arbejdstilsynet stiller en række krav til virksomheder, der udfører træfældning og træpleje, især når det foregår i højden. Reglerne siger bl.a. at:

  • Der altid skal være mindst to personer til stede, hvis der arbejdes i højden med faldsikring (klatring/topkapning).
  • Den ene (jordmanden) skal være i stand til at foretage en nødredning.
  • Der skal foretages en risikovurdering før hver opgave.
  • Der skal anvendes godkendt og vedligeholdt udstyr.
  • Personer, der arbejder i træet, skal være uddannet og trænet i både arbejdet og redning.

Det betyder altså, at det ikke er tilladt at klare opgaven selv – og derfor er vi selvfølgelig altid minimum 2 personer om at løse opgaver, der foregår i højden.

Hvornår er én mand nok?

Der er dog også opgaver, hvor det er både forsvarligt og effektivt, at én mand løser opgaven alene. Det gælder fx:

  • Træfældning fra jorden
  • Beskæring af mindre træer fra jorden med stangsav
  • Hækklipning og formklipning
  • Oprydning, småopgaver og vedligehold

Ved disse typer opgaver laver vi altid en vurdering, før vi går i gang. Når vi vurderer, at arbejdet kan udføres forsvarligt med kun én mand, og arbejdet kan udføres effektivt (og dermed også mest økonomisk for kunden), sender vi kun én mand.

Nogle træfældningsopgaver vil dog fortsat kræve 2 mand, selvom træet kan fældes fra jorden. Det er typisk tilfældet hvis træet står tæt på bygninger, hvis der er begrænset adgang eller behov for specialudstyr ved fx indtrækning af træer.

Sikkerhed er vores førsteprioritet

Hos Djurslands Træfældning tager vi sikkerheden seriøst. Det gør vi ikke kun for vores egen skyld, men også for dig som kunde. Når vi arbejder korrekt og følger gældende regler, betyder det, at:

  • Arbejdet udføres trygt og sikkert – også i nærheden af bygninger, biler og mennesker.
  • Der er styr på udstyr, ansvar og forsikring, hvis noget uventet skulle ske.
  • Du som kunde får en faglig og professionel løsning uden risiko for dig selv, dine omgivelser eller vores personale.

Sikkerhed er ikke noget vi tilvælger – det er fundamentet i den måde, vi udfører vores arbejde på.

Vi ved, at mange er nysgerrige og gerne vil se os i aktion. Her er det også vigtigt for os at sikre, at der bliver overholdt en passende sikkerhedsafstand. Vi sørger for at anvise de personer, der gerne vil følge med, og vi italesætter derfor også, hvis sikkerhedsafstanden ikke overholdes. Hvis sikkerhedsafstanden ikke overholdes, er vi derfor også nødt til at indstille arbejdet, indtil vi kan arbejde sikkert og forsvarligt igen.

Hvad hvis der sker en ulykke?

En ulykke i et træ kan ske hurtigt – og konsekvenserne er alvorlige. Hvis der ikke er en makker på jorden til at foretage en redning, kan konsekvenserne være katastrofale. Uden en jordmand med det rette udstyr og uddannelse kan man ikke få personen sikkert ned.

Sker der materielle skader, der skal dækkes af forsikringen, kan forsikringen nægte at dække skaderne, hvis arbejdet ikke er udført lovligt og sikkert. Det kan fx være, hvis der ikke er foretaget den nødvendige risikovurdering før opgaven, eller hvis der kun har været én person til stede ved opgaver i højden. Uden korrekt bemanding og dokumentation risikerer både kunden og virksomheden at stå alene med ansvaret – også økonomisk.

I værste fald kan du som kunde også risikere at blive involveret i et ansvarsspørgsmål, hvis arbejdet er udført ulovligt på deres grund.

Derfor er det helt enkelt: Vi tager sikkerhed og ansvar alvorligt – hver gang. Det skylder vi både os selv, vores kolleger og vores kunder. Derfor går vi aldrig på kompromis.

Det skal du som kunde vide

Når du hyrer en professionel virksomhed som Djurslands Træfældning, der følger Arbejdstilsynets regler, får du:

  • En tryg og forsvarlig løsning
  • En forsikret og lovlig opgave
  • En samarbejdspartner, der tager ansvar – også når uheldet er ude